Nyheder

9. oktober 2026
Referatet fra generalforsamlingen er færdigt og godkendt. Du kan finde det her
6. oktober 2026
Afslutningsturnering
Mandag var dagen for Morgenfruernes afslutning på sæson 2026. Og sikke en dag, det blev! Lunt vejr og solskin og 24 spillere klar til start.
Topdressing på en del af banen gav lidt ekstra kolorit og udfordring til spillet, men det lykkedes Birgit Gravesen, Ilse Bachmann og Kirsten Ljungberg at komme rundt med meget flotte scores og fordele hhv. 3., 2., og 1. pladsen mellem sig. Til lykke til vinderne!
Resultater af årets løbende turnering
Ved den efterfølgende lækre frokost, som Spisehuset havde lavet til os, var det tid til præmieoverrækkelse også for årets løbende turnering, der er spillet i 3 rækker. Der var i alt 9 vindere og du kan se alle resultaterne her. Til lykke til alle vinderne.
Generalforsamling
Efter alle præmieoverrækkelserne var det tid til årets generalforsamling. Ella Ulbak blev valgt som dirigent og styrede os igennem dagsorden og indlæg i god ro og orden.
Birgit Søndergaard Pedersen har været formand i 6 år, men syntes, at tiden nu var inde til at give stafetten videre og udtræder af bestyrelsen.
Efter nyvalg består bestyrelsen herefter af Anne Hallander, Anne Haugaard Petersen, Anne Marie Haas, Gertrud Sonne Kofoed og Ragnhild Christensen.
Den nye bestyrelse mødes første gang den 23. oktober 2026, hvor bestyrelsen konstituerer sig, aftaler opgavefordeling og tager fat på den første opgave – planlægning af julefrokosten!
Stemningsbilleder fra 6. oktober 2026
21. september 2026
Dagens opgave var holdspil med lyserød bold. I blæsevejret fløj et par bolde i vandet, mens andre blev på rette kurs. Dysten blev vundet med 32 point af en trio, bestående af Ilse Bachmann, Hanne Kjærsgaard og Anne Marie Haas.
14. september 2026
Den 5. oktober sker der en masse hos Morgenfruerne!
- Der er afslutningsturnering med flotte præmier
- Der er frokost, hvorefter der er uddeling af præmier for årets løbende turnering
- Der er generalforsamling
Du kan tilmelde dig det hele eller noget af det i Golfbox under Klubturneringer som vanligt.
Dagsordenen til generalforsamlingen kan du finde her
7. september 2026 Morgenfruer/Turnerne Open
Banen viste sig fra sin allerbedste side, da 15 grupper tog fat på 18 huller med gunstart.
Selv om det fælles scorekort kun gav få ekstra slag at gøre godt med, lykkedes det ved fælles hjælp i mange tilfælde at lave en god score og der var mange eksempler på bolde, der kom i hul i par.
Efter runden havde Spisehuset sørget for lækkert smørrebrød. Stemningen var fin og snakken gik rundt om bordene med fortællinger om spil, både fra idag og andre, mindeværdige dage.
Da regnskabet var gjort op blev følgende vindere udråbt:
På førstepladsen med 45 point – Leif Funcke Nielsen, Lena Dahl, Siggi Hallbjørnsson og Ragnhild Christensen
På andenpladsen med 44 point – Hasse Bonde Rasmussen, Ole Ljungberg, Conni Lund og Zdenka Brenøe
På 3. pladsen med 43 point – Hanne Kjærsgaard, Inger Bastholm, Jens Ove Lysemose og Michael Hauskou
Der var vin til de dygtige vindere og golfbolde til spillerne på 2 hold, der blev fundet ved lodtrækning.
Stemningsbilleder fra dagen
31. august 2026
Det var ikke alle spillere, der nåede samtlige 18 huller idag, før regn og torden brød løs over banen. Dagens runde blev suspenderet og der er ikke registreret scores i den løbende turnering for idag.
Runden var krydret med Bedst på 9-5-4. Inger Bastholm vandt de første 9 huller, Kirsten Ljungberg var bedst på hul 10-14 og Birgit Søndergaard Pedersen tog præmien for de sidste huller – som kun blev til to på grund af vejrsituationen.
25. august 2026
Nu kan du finde en oversigt med kontaktinformationer til alle medlemmer af Morgenfruerne.
Fra Morgenfruernes forside trykker du blot på knappen “Medlemsoversigt”.
Oversigten er beskyttet af kode, du vil snarest få en mail fra Rie Haas med kodenordet.
Du vil sikkert opleve, at du kun skal bruge koden første gang, du vil se medlemsoversigten. Efterfølgende gange kommer du direkte til oversigten. Det skyldes, at din browser husker din indtastning og er ikke udtryk for, at alle og enhver kan se den.
24. august 2026 – spil på fremmed bane
Mandag var der dømt solskin, da Morgenfruerne indtog den smukke bane i Hornbæk. Der blev spillet godt golf med Nina Grüner som vinder med 40 point, skarpt efterfulgt af Pia Nielsen med 39 og Birgit Søndergaard Pedersen med 34.
Der var klappepræmie til Anne Haugaard Petersen.
17. august 2026
Du kan stadig nå at tilmelde dig Morgenfruerne/Turferne Open, der afvikles 7. september 2025. Der er tilmeldingsfrist 1.9. Du kan finde invitationen her
9. juli 2026
Fra idag kan du finde opdaterede resultater af både den løbende turnering og andre spil.
Her nogle enkelte billeder fra sæsonen indtil nu






































