|
|
|
• Generelt
1. Der skal udvises den største hensynsfuldhed over for offentligt publikum og det arbejdende banepersonale. Disse har ubetinget fortrinsret.
2. Det henstilles, at klubbens dress code følges (se opslag). Banekontrollen har ret til at påtale påklædning, som ikke er i overensstemmelse med dress code. Værløse golfklub har et moderne syn på påklædning på golfbanen. Den skal være i pæn stand – men Værløse Golfklub forbyder ikke bestemte beklædninger eller kraver og ærmer. Det indebærer for eksempel, at jeans er tilladt – hvis de er pæn stand. Yderligheder som for eksempel træningsdragt, arbejdstøj og lignende tillades ikke, da denne påklædning ikke anses for passende. Kasketter og alle typer hovedbeklædning er tilladt på banen, men ikke i klubhuset.
3. Banekontrollen gennemføres på alle arealer, VGK råder over. Banekontrollens anvisninger skal følges. Klager over banekontrollen sendes skriftligt til klubbens sekretariat.
4. Klubben er uden ansvar for medlemmers eller gæsters værdier og effekter.
• Ordens- og etiketteregler – Klubhus, omklædningsrum og terrasse
1. Borde og stole skal sættes på plads efter brug, ligesom affald skal fjernes, så områderne i klubhus, omklædningsrum og terrasse altid fremstår ryddeligt.
2. Mobiltelefoni i klubhuset er ikke tilladt og bør begrænses på terrassen.
• Ordens- og etiketteregler – Banen
1. Klubbens aktive medlemmer - der ikke er i kontingentrestance eller i karantæne - har adgang til spil på banen efter de regler, der er gældende for deres medlemskategori og handicap-gruppe. Gyldigt bagmærke skal bæres synligt.
2. Aktive medlemmer af anerkendte golfklubber har adgang til banen mod betaling af greenfee. Er greenfee ikke betalt, inden spillet begyndes eller øvelsesarealet benyttes, medfører det øjeblikkelig bortvisning fra banen, men betaling af greenfee skal alligevel ske. Gyldig greenfeebillet skal bæres synlig. Maks. hcp. for gæstespillere er for damer/herrer 36.
3. Inden spil på banen er alle spillere forpligtet til at gøre sig bekendt med de gældende lokale regler og nærværende ordens- og etiketteregler og at overholde disse. Spil er undergivet de af The Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews vedtagne regler.
4. I weekends og på helligdage har hold med 3 og 4 personer fortrinsret på 1.tee i tidsrummet 08.00-13.00.
5. Greenfeegæster har ikke adgang før efter kl. 12.00 i weekends og på helligdage, medmindre de er gæster hos et klubmedlem. 6. Det er aldrig tilladt at spille mere end 4 bolde pr. hold, dvs. maks. 8 personer i foursome.
7. En spiller må kun lægge bolde i boldrenden til eget hold. Hele holdet skal være til stede på området.
8. Mobiltelefoner må medbringes på banen, men være sat til lydløs. De må kun benyttes til korte opkald og kun på teested. Banepersonalet, turneringsledere, dommere og banekontrol er undtaget fra denne bestemmelse.
9. Hunde må ikke medtages på banen.
10. I turneringsplanen er angivet lukketider for banen eller dele af banen. Andre banelukninger og aktuelle informationer er vist på tavler placeret ved Sekretariatet, ved Starterhuset og på VG’s hjemmeside.
11. Af hensyn til slåmaskinerne må kun tees af træ benyttes.
12. Læg tørv på plads og ret nedslagsmærker op på green.
13. Bunkers skal gøres i stand med de udlagte river, som efter brugen placeres helt nede i bunkeren med rivehovedet i spilleretningen.
14. Bolde må kun hentes med ”fiskestang” i søerne.
15. Spillere må ikke trække deres vogn mellem green og bunker/bakke. Vogn må ikke trækkes eller placeres tættere på green end minimum 3 meter. Bærebags skal placeres i god afstand uden for green, mens der puttes.
16. Når klokken på 10. hul passeres, skal der ringes. Når klokken har ringet, må der drives ud og ikke før. Ved tvivl gå frem og kig.
17. Golfspillere må ikke komme på nabogrunde til golfbanen. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører bortvisning fra banen, og medlemmer straffes med karantæne.
|
|
• Ordens- og etiketteregler – Putting green
1. Når der ikke er opstillet hulmarkeringer på putting green, er denne lukket.
2. Der er kun adgang for medlemmer med gyldigt bagmærke eller gæster med gyldig greenfee-billet.
3. Det er ikke tilladt at øve indspil til putting green.
4. Kun golfsko eller flade sko må benyttes.
5. I øvrigt gælder samme regler som for greens på banen.
6. Hunde må ikke medtages.
7. Mobiltelefoner skal være slukkede.
• Ordens- og etiketteregler - Driving range og indspilsgreen
1. Det er strengt forbudt at slå bolde ud på driving range, når bolde indsamles. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører omgående bortvisning og karantæne - i gentagelsestilfælde eksklusion.
2. Range bolde må kun benyttes på driving range.
3. Omkring indspilsgreen skal turf lægges på plads
4. Mobiltelefoner skal være slukkede.
31.01.07 – Bestyrelsen.
|
|
|
|