Nordsjællands flotteste bane? Ialt fald, hvis du spørger os!
15-07-2010
Hej Jesper og resten af Greenkeeper-staben,
  
Vi har i Eliteafdelingen snakket meget om, at vi ALDRIG har haft så flot en bane som i år!
  
Det er imponerende så flot banen står og alle de små lækkerier som stier fra tee-steder, forskellige klippe-højder (vi har talt 5 forskellige klippehøjder omkring 15. green, hvis vi tæller green med), ser så lækkert ud.
  
Vi ved godt, at du og dine folk tit må stå for skud, men nu syntes vi, at det er på tide, at Greenkeeperne får et KÆMPE klap på skuldrene for det flotte stykke arbejde, I udfører ved og omkring banen.
  
Efter udsagn og spil på andre baner, har Værløse nok en af Nordsjællands flotteste baner, godt gået Jesper og Co!
  
På vegne af Eliteafdelingen,
  
FORE !!!
Lille O