|
|
|
Husudvalget i Værløse Golfklub har ansvar for at drive bygningerne på Christianshøj og omfatter både indvendig drift - herunder udsmykning og møblering samt vedligeholdelse - og udvendig tilsyn og vedligeholdelse af bygninger, gårdsplads, terrasse og have.
Ud- og indvendig vedligeholdelse foretages i henhold til de af bestyrelsen vedtagne kort- og langsigtede budgetter.
Bygningerne på Christianshøj er en integreret del af medlemmers og gæsters opfattelse af golfbanens niveau samt den naturlige ramme om et godt klubliv. Husudvalget har til opgave at sørge for, at bygningerne udvikles og vedligeholdes og dermed lever op til klubbens målsætninger.
|
|
|
|